Når din kanin er indlagt her hos os forsøger vi at minimere risikoen for at kaninen bliver stresset. Derfor sidder den i et separat burrum, hvor der ikke opholder sig hunde og katte.
Der må meget gerne medbringes ting der lugter hjemligt f.eks. tøj, bamser eller ting fra buret, da dette er med til at skabe tryghed.
Har kaninen en transportkasse vil den stå i buret herude, ellers stiller vi en ind så kaninen har et sted at gemme sig.
Det er vigtigt du medbringer hø, tørfoder, grønt samt livretter til kaninen. Vi har hø og foder herude, men du som ejer ved hvad din kanin er glad for, og det er yderst vigtigt kaninen spiser under indlæggelse.
Spiser kaninen ikke under indlæggelse assisterer vi og giver i disse tilfælde Critical Care samt væske.
Har kaninen en ven derhjemme anbefaler vi den indlægges sammen med patienten.
Efter hjemsendelse er det vigtigt du kontrollere at kaninen spiser godt og kommer af med normal afføring. Er du usikker på om alt er ok, skal du endelig kontakte os.