Vi anbefaler årlig vaccination af din kanin mod kaninpest (myxomatose) og RHD/VHD (Rabbit Haemorrhagic Disease).
Ligeledes anbefaler vi vaccination mod VHD2 hver 9. måned.
Myxomatose/kaninpest
Det er en virus sygdom der smitter fra kanin til kanin via myg og lopper. Sygdommen giver øjenbetændelse, hævelser i hovedet og omkring kønsdele, feber, mangel på appetit. Efterfølgende kommer sekundære infektioner med dødelig udgang i løbet af få uger.
Sygdommen kan ikke behandles men forebygges ved årlig vaccination allerede fra kaninen er 5 uger gammel.
RHD/VHD (Rabbit Haemorrhagic Disease)
Det er en virus sygdom der smitter ved kontakt mellem kaniner, eller indirekte via f.eks. tøj/ting der har været i kontakt med smittede dyr.
Desuden kan myg og lopper videreføre smitte.
Sygdommen kan udvikle sig hurtigt og kan føre til død i løbet af få dage, eller udvikle sig langsommere hvor der ses symptomer som feber, appetitløshed, blødninger, kramper m.m.
Sygdommen kan ikke behandles, men kan forebygges med årlig vaccination, allerede fra kaninen er 5 uger gammel.