Kattesyge
Kattesyge (felin panleukopenivirus) skyldes et såkaldt parvovirus. Det kan smitte katte, mink og vaskebjørne. Sygdommen rammer oftest helt unge katte.
Smitteoverførslen sker som regel fra kat til kat via munden og næsen eller via kattens efterlandenskaber. En uges tid efter smitten får katten typisk opkast, feber og diarre.
Som regel vil langt over halvdelen af ikke-vaccinerede katte dø i løbet af 4-5 døgn. Dyrlægen vil kunne stille diagnosen ved en specialundersøgelse af opkast eller afføringen.
Katteinfluenza
Katteinfluenza kan skyldes flere virustyper. De to mest almindelige er Rhinotracheitis virus (et herpesvirus) og calicivirus.
Kun katte kan få denne lidelse, som især rammer killinger og ungkatte. Rhinotracheitisvirus giver oftest tyndtflydende næse- og tåreflåd, øjenhindebetændelse og feber. I svære tilfælde kan desuden forekomme lungebetændelse.
En calicivirus infektion starter typisk med nysen og næseflåd. Dernæst ses ofte sårdannelser på tungen og i ganen, hvilkdet får katten til at savle.
Ved sygdom forårsaget af disse vira vil risikoen for bakterieangreb af kattens øvre og nedre luftveje være stærkt forøget. Katteinfluenza er meget almindelig blandt ikke-vaccinerede katte.
En del katte er kroniske smittebærere. Det vil sige, at kattene umiddelbart kan se raske ud, men de kan alligevel sprede smitten til andre katte. Da katteinfluenza er meget smitsom, bør smittede katte isoleres indtil mindst 1 måned efter symptomerne er ophørt.
Katteleukæmi
Katteleukæmi (Felin Leukæmi Virus, FeLV) forårsages af en såkaldt retrovirus. Sygdommen optræder oftest, hvor mange katte lever tæt sammen. Omkring 60 procent af de angrebne katte vil dø i løbet af tre år. De resterende ca. 40 procent FeLV-smittede katte vil udvikle immunitet.
Nogle af disse vil blive kroniske smittebærere. Andre kan rense sig for infektionen. Smitten overføres igennem spyt, blod, urin og ved parring. Virus kan kun overleve få timer uden for værten (katten).
Katteleukæmivirus har stor tilbøjelighed til at angribe kattens bloddannede celler. Derfor kan der forekomme alvorlige sygdomme, som medfører blodmangel. Nogle FeLV-smittede katte kan desuden udvikle diverse former for kræft i forskellige indre organer.
Katteleukæmi har i Danmark forskellige geografiske udbredelser. Din dyrlæge vil afgøre om et FeLV-vaccinationsprogram er relevant for netop din kat.
Chlamydia
Chlamydia (chlamydia psittaci) optræder isæt i "katterier" eller hvor mange katte har tæt og direkte kontakt med hinanden. Lidelsen kendes også under navnet "papegøjesyge".
Ofte ses øjenflåd fra først det ene øje og derefter det andet. Øjenslimhinden bliver rødlig og irriteret og senere kan udvikles en hornhindebetændelse.
De kliniske symptomer forsvinder oftest efter et par uger, men øjenhindebetændelsen kan dog i nogle tilfælde genere i op til flere måneder. Disse tilfælde bør behandles af dyrlægen.
Rabies
Rabies skyldes et rhabdovirus som kan smitte alle varblodede dyr ( og dermed også mennesker). Rabiesvirus overføres oftest ved bid og bliver dernæst ført til centralnervesystemet, hvor det opformeres. Senere findes virus i spytkirtlerne.
Symptomerne kan være forskellige, men oftest kan ses en ejendommelig adfærd, nervøsitet og/eller aggressivitet. Senere optræder tilfælde af krampe og lammelser. Lammelse af musklerne i svælget medfører at dyret ofte vil savle. Angrebne dyr skal ifølge loven skraks aflives.
Der er ikke konstateret rabiestilfælde hos katte i mange år i Danmark. Man har dog påvist enkelte rabiestilfælde hos flagermus.
Vaccination mod rabies er almindeligvis ikke nødvendigt, hvis katten udelukkende skal opholde sig i Danmark.
Hvis den skal med til udlandet, er det derimod påbudt at den er vaccineret mod rabies. Vaccinationen skal gives mindst 21 dage før afrejse og er gyldig i et til tre år.
Nogle lande har endnu mere restriktive regler og kræver blandt andet at katten blodprøves. Kontakt dyrlæge mindst et halvt år før forventet afrejse til disse lande.
Er du i tvivl om, hvordan din kat skal vaccineres, er du altid velkommen til at kontakte os her på dyrehospitalet.