Hvordan behandles overvægt?
Din kats foder og spisevaner skal revideres og forandres, så den kun indtager det antal kalorier, den skal bruge. Du kan tale med din dyrlæge om, hvilket foder du skal give katten, og hvor meget den skal have.
Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den er overvægtig?
Hvis ikke du tager overvægt alvorligt og behandler den, vil det forkorte din kats liv. Det er også vigtigt at tænke på, at kattens livskvalitet bliver reduceret betydeligt ved overvægt.
Hvorfor bliver katte overvægtige?
Årsagen til overvægt er, at katten indtager flere kalorier end den forbruger. Der findes enkelte hormonelle årsager til fedme, men de er sjældne. Den mest almindelige årsag til overvægt er for meget og evt. forkert mad og for lidt motion.
Hvad er risikoen for, at din kat bliver overvægtig?
Overvægt er den mest almindelige sygdom hos katte og findes hos 35-40% af danske katte. Der er en øget tendens til fedme efter kastration og i mindre gra sterilisation.
Visse typer medicin øger sult og tørst og kan derfor øge risikoen for overvægt. Overvægt bliver mere almindeligt med alderen og ses hyppigere hos hunkatte end hos hankatte.
Hvilke racer er særligt udsatte for overvægt?
Overvægt ses hos alle racer, men nogle er meget madglade og har derfor også en større risiko for at blive overvægtige.