Efter operationen​

Opvågning efter bedøvelse

Såvel hundens/kattens alder og helbredstilstand som operationens omfang og varighed har indflydelse på, hvor længe den er påvirket af bedøvelsen. Som regel vil den være nogenlunde frisk dagen efter operationen.

Når I kommer hjem

Hold hunden/katten varm og placer den i rolige omgivelser. Berolig den med dit nærvær, men undgå at andre dyr eller børnene kommer til at forstyrre den. Hunden/katten kan godt virke lidt søvnig eller nedstemt den første dag. Området omkring operationssåret kan være lidt ømt de første par dage. Undlad derfor at komme for meget til det. Hunden/katten bør kun fodres med en halv ration aftensmad og evt. en mindre portion senere på aftenen.

Operationssåret

Du må gerne daglig se efter, om såret er hævet eller flyder. I så fald bedes du kontakte dyrehospitalet. Forsøg at undgå, at hunden/katten slikker eller bider i såret. Det kan i få tilfælde være nødvendigt at hente en plastickrave på dyrehospitalet, så den holder sig fra såret. Ved operation på kroppen vil dyret ofte være blevet forsynet med en lille stofdragt, der forhindrer den i at komme til såret.

​Fjernelse af sting

Man fjerner normalt stingene fra operationssåret efter ca 10 dage. Dyrlægen vil informere dig. Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, før pelsen vokser ud igen.

Motion

Det anbefales, at du holder dyret så meget som muligt i ro de første dage.

Fodring

​Det er vigtigt, at du fodrer med et godt kvalitetsfoder for at sikre optimal heling og sundhedstilstand. Især de første 6 uger efter operationen kræver ekstra energi​

​Firmainformation

Holstebro Dyrehospital A/S

CVR: 28478240

adresseinformation

Lavhedevej 28, 7500 Holstebro

Find vej med Google Map

kontaktinformation

Telefon: 97 42 17 99

E-mail: post@hhd.dk