Allergitest​

​Inden allergitesten udføres er det vigtigt at vide hvilken medicin hunden/katten eventuelt har fået inden. Nogle typer medicin indvirker nemlig på testen. Kosttilskud kan også have en betydning. Derfor er det vigtig at oplyse alt hvad hunden/katten indtager, selv om det ikke umiddelbart virker til at have betydning.

1. Blodprøve:

​Tester om det er en primær allergi eller en atopi. Atopi er en arvelig tilbøjelighed til at producere IgE antistoffer. Ved allergi er der mulighed for at teste hvilke ting dyret reagerer imod og dermed lave en vaccine.

​2. Priktest:

​Sedation/Bedøvelse

Intradermal injektion af allergener

15 min + 3-4 timers aflæsning

​Priktesten, der kun udføres på hund, kræver ofte at hunden indlægges og beroliges, da den skal barberes ned på et stort område og gives op til 36 indsprøjtninger af allergen i huden.

Blodprøven kan tages på nogle minutter og sendes ind til et laboratorium, der analyserer blodets indhold af såkaldte IgE antistoffer, der er ansvarlige for den allergiske reaktion. 

​Hvis de allergener hunden/katten reagerer på findes i dens omgivelser kan man enten forsøge at undgå den kommer i kontakt med de pågældende allergener eller man kan få lavet en vaccine imod de problematiske allergener til at behandle (hyposensibilisere) dyret med.

Vaccination er den eneste behandling, hvor selve allergien bliver behandlet og hunden/katten bliver hyposensibiliseret overfor de udvalgte allergener. Dvs. at man omkoder dyrets immunsystem til ikke at reagere med en allergisk reaktion, når det senere møder det pågældende allergen.

Ca 60-80 % af hunde med atopisk dermatitis reagerer positivt på hyposensibilisering og får færre symptomer eller bliver helt symptomfri. Hos katte ses der god effekt hos 60 %.

De andre former for behandling der findes imod allergi dæmper blot symptomerne.

Man kan med fordel lave en kombination af hyposensibilisering og symptomatisk behandling.​

​Firmainformation

Holstebro Dyrehospital A/S

CVR: 28478240

adresseinformation

Lavhedevej 28, 7500 Holstebro

Find vej med Google Map

kontaktinformation

Telefon: 97 42 17 99

E-mail: post@hhd.dk