Kronisk mund- og tandkødsbetændelse hos kat

Nogle katte kan have kronisk mundhulebetændelse, der oftest ses som rødt tandkød og tit også længere tilbage i mundhulen.

​Det gør meget ondt og katten vil eventuelt holde op med at spise og blive mere stille.

​Årsagen til lidelsen er uklar, men en forstyrrelse i immunforsvaret, menes at have en betydning.

​Plak og tandsten kan forværre tilstanden, idet nogle katte er ekstremt følsomme overfor de mindste belægninger.

Tandbørstning og tandrensning kan mindske problemet​

Dog vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at fjerne alle kindtænderne og eventuelt også fortænderne, før katten ikke har smerter i munden mere.

​Behandling med antibiotika og prednisolon kan ofte nedsætte generne midlertidigt, og i nogle tilfælde vil langvarig prednisolon behandling være løsningen.

​Forskellige uhelbredelige infektioner, herunder FIV (katte AIDS) og FeLV (katte leukæmi) kan også fremme den kroniske mundhulebetændelse ligesom calicivirus (katteinfluenza) kan være medvirkende til lidelsen, da dyrets immunforsvar ved disse infektioner er svækket.​

​Firmainformation

Holstebro Dyrehospital A/S

CVR: 28478240

adresseinformation

Lavhedevej 28, 7500 Holstebro

Find vej med Google Map

kontaktinformation

Telefon: 97 42 17 99

E-mail: post@hhd.dk